Lav en hyggelig tur med dine veninder, kæreste, børn fra 5 år, børnebørn, familie, kollegaer mm. Alle er velkommen.
Book bord (hvis du vil være sikker på en plads) eller kig ind i cafeen.
Vi har et stort udvalg af kopper, tallerkner, skåle, fade, og meget mere, som du kan vælge ud fra. Du betaler for det stykke keramik, du maler på. Priserne starter ved 75 kr. Med i prisen er keramik, maling, glasering og brænding.
Der er mange smukke farver du kan vælge mellem, vi fortæller om farverne og teknikker, så du er klar til at udfolde din kreativitet.
Når du er færdig med din keramik, afleverer du det til os og betaler. Efterfølgende glaserer og brænder vi.
OBS: I sjældne tilfælde kan der opstå uheld under brændingen, og hvis uheldet er ude, giver vi dig selvfølgelig pengene retur eller mulighed for at komme igen og male uden beregning.
Du modtager en sms når din keramik er klar, hvorefter det kan afhentes i butikken. Vi passer på miljøet, så husk at tage en pose med.
Vi gemmer jeres keramik 2 mdr. efter vi har sendt jer en SMS.
Der er mulighed for at købe en god kop kaffe, kolde drikke og snacks. Vi tænker allergivenligt og har gluten og mælkefri produkter.
Det er ikke tilladt at medbringe sin egen mad og drikke.